Tostholmvej 1, 2640 Hedehusene

LANDBRUG - LYST- & JAGTEJENDOM PÅ GODT 11 HA.

Deltidslandbrug og gartneri på godt 11 HA. beliggende midt det idylliske område Sengeløse i Høje-Taastrup Kommune.

Ejendommen ligger i region hovedstaden med godt 20 km. til København centrum. Fra hoveddøren til motorvejsafkørslen på Holdbæk motorvejen, er der kun 5 km. - så København nås på godt 20 minutter i bil.

Den medfølgende jord ligger i forbindelse med bygningerne - og er pt. bortforpagtet til efter høst i år. Ny aftale kan indgås, men jorden er også ledig for køber herefter.

Alle arealer giver mulighed for mange gode natur- og jagtoplevelser. Herunder vil jorden være velegnet til græsning for heste, hvis ny køber går i tanker om en fremtidig hesteejendom.

Stuehuset på i alt ca. 229 m2 boligareal er opført tidstypisk i år 1915 og ombygget i år 1974/96 i gode stærke pudset rammer, med eternittag og grundmuret på sokkel. Boligen er udnyttet i både stueplan og 1.sal og er bl.a. indrettet med lyst og pænt spisekøkken, 4 værelser, 3 badeværelser med gulvvarme, 2 store dejlige stuer med gulve i Cuba mahogni plank og egetræ, stort kontor og 2 terrasser/altaner på 1. salen. Synlige hanebånd på 1. salen, der er højloftede.
1.salen er bl.a. udnyttet med 3 værelser, stor gildestue, badeværelse, køkken, hvorfor denne kan bruges som selvstændig bolig.(skal godkendes). Der er indbygget spots i loftet i stueetagen, og ejendommens vinduer er løbende udskiftet med energiruder.

Haven er et kapitel for sig selv, som skal opleves. En have med flotte blomster og træer - flere helt specielle - herunder er der indbygget muret pejs.

Driftsbygningerne på tilsammen 1.100 m2, har været benyttet til gartneri, men kan med fordel benyttes til andre pladskrævende erhverv - eller som hesteejendom - i det driftsbygninger også kunne være velegnet til stald og ride hus, hvor bl.a. kan nævnes, at maskinhus på 400 m2 opført i 1982 er fuldmuret og isoleret.

Bygningerne omkring gårdspladsen er indlagt med meget strøm, og flere af disse er stolpefrie, og kan derfor med fordel benyttes til mange formål, udover decideret landbrug, herunder kunne heste og andet hobbybetonet dyrehold være en mulighed.


Denne landbrugsejendom er yderst velegnet for en køber, som ønsker en kombination af roen på landet og nyde naturens og jagtens glæder - ja, måske i kombination som hesteejendom - og som ønsker god plads omkring sig i idylliske omgivelser.

Herunder er her muligheden for at drive landbrug på deltidsbasis, kombineret med et travlt arbejdsliv i de nærliggende storbyer, pga. den korte afstand til disse.

Absolut en ejendom, der skal ses og opleves!

Velkommen til Tostholmvej 1!

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.